Festivallen drives primært af frivillige og derfor har vi brug for en masse hænder, både før, under og efter festivallen.
Som frivillig på Friluftsfestival.dk er du med til at gøre en fanstisk weekend endnu bedre. Du kan slå pløkker i; gå ud med skraldet; være bålvagt; stå i baren eller tage i mod vores gæster.
Vores sponsorer støtter med en goodiebag.
Udfyld formularen for at vise interesse, så bliver du kontaktet af den frivilligansvarlige.
GENERALFORSAMLING 17. MARTS i Skæggeskoven, Randersvej 98 i Ry
Vi mødes kl. 10.00 til den ordinære generalforsamling efter vedtægterne, dvs. Godkendelse af beretning, regnskab og valg til bestyrelsen. Send gerne forslag i god tid.
Vedtægterne kan læses på https://www.friluftsfestival.dk/bliv-frivillig/
Efterfølgende den formelle del, laver vi en sanketur og laver bålmad sammen.
Tilmelding ikke nødvendig, men påskønnes
Du kan blive medlem af Friluftsfestival for kun kr. 100,- om året. Åbner i et nyt vindue.
VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FRILUFTSFESTIVAL
Navn og hjemsted
Foreningens navn er ”Friluftsfestival”. Foreningen har hjemsted i Silkeborg Kommune.
Foreningen har til formål at
ved at arrangere friluftsfestival, til glæde for udstillere, gæster og samarbejdspartnere
b) Lov
Medlemskab og kontingent
Som medlem kan optages enhver myndig privatperson, der har interesse i at arbejde for at fremme foreningens formål.
Generalforsamlingen træffer beslutning om kontingentets størrelse for et år ad gangen. Kontingentet opkræves første gang umiddelbart efter indmeldelse, og derefter hvert år i januar. Der opkræves altid fuldt årskontingent i én rate uanset indmeldelsestidspunkt på året.
Det er til enhver tid muligt at støtte foreningen med midler udover kontingentet. Indmeldelse foregår digitalt på foreningens medlemsblanket.
Generalforsamling og bestyrelse
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den årlige generalforsamling indkaldes af formanden og afholdes inden 1. april. Den årlige generalforsamling indkaldes med mindst 3 ugers varsel via e-mail samt annonceres på friluftsfestival.dk. Frist for indkomne forslag er mindst 2 uger før afholdelse af generalforsamling, hvorefter forslagene skal være medlemmerne i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen. Årsregnskab udsendes sammen med indkaldelsen til ordinær generalforsamling.
Et flertal af foreningens medlemmer kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling efter samme regler som den ordinære generalforsamling.
Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst følgende dagsorden: a. Valg af dirigent
Stemmeberettigede ved generalforsamlinger er medlemmer, der inden 1. februar har betalt kontingent for det kalenderår, generalforsamlingen falder i og som ikke er i restance med kontingent for nogle perioder.
Stk. 2. Foreningens arbejde ledes af en bestyrelse på 3-7 medlemmer. Der vælges 2 suppleanter for disse. Bestyrelsens medlemmer samt suppleanter for disse vælges for en 2-årig periode; halvdelen i lige år, og den anden halvdel i ulige år.
Stk. 3. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Blandt bestyrelsesmedlemmerne vælges der en formand, en næstformand og en kasserer. Ved første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen fastsætter bestyrelsen selv sin forretningsorden i respekt for nærværende vedtægters bestemmelser.
Stk. 4. Bestyrelsesmøder afholdes minimum én gang halvårligt og i øvrigt efter behov. Stk. 5. Der føres referat af bestyrelsesmøderne.
Stk. 6. Bestyrelsen kan af foreningens midler bevilge tilskud eller betaling til formål i overensstemmelse med § 2.
Stk. 7. Afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer deltager (heraf som minimum formand og kasserer).
Stk. 8 Bestyrelsen oppebærer intet honorar.
Foreningens midler og fordeling heraf
Foreningens økonomiske midler indsættes på foreningens bankkonto. Det er kassererens opgave at føre regnskab og i samarbejde med den øvrige bestyrelse at forvalte midlerne i henhold til formålsparagraffen.
Stk. 2. Formand og kasserer er i fællesskab underskriftsberettiget overfor banken. Foreningens formand opbevarer hævekort til foreningens konto og er ud over kasserer hæveberettiget til kontoen.
Stk. 3 Formanden sammen med et bestyrelsesmedlem, dog ikke kassereren, kan give kassereren fuldmagt til at foretage betalinger/hævninger fra foreningens bankkonto.
Regnskab
Regnskabet for foreningen følger kalenderåret, og kassereren forelægger regnskabet ved den årlige generalforsamling til godkendelse. Kassereren sørger desuden for, at der foreligger en aktuel saldoopgørelse til hvert bestyrelsesmøde. Ved kassererens evt. forfald er det næstformanden, der overtager forpligtigelsen
Tegning og hæftelse
Foreningen forpligtes overfor tredjemand ved underskrift af formand og kasserer i forening. Foreningen og bestyrelsen hæfter for sine forpligtelser efter dansk rets almindelige regler om hæftelsesansvar.
Vedtægtsændringer
Ændringer af foreningens vedtægter kan besluttes af generalforsamlingen med mindst 2/3 flertal af foreningens medlemmer.
Opløsning
Opløsning af foreningen kan besluttes af generalforsamlingen med mindst 2/3 flertal af foreningens fremmødte medlemmer. Ved foreningens opløsning skal eventuelle midler overføres til og anvendes i henhold til formålet.
Nærværende vedtægt er vedtaget på stiftende generalforsamling den 2. marts 2023.